Spørgsmål og svar om digitalisering

Hvad betyder "digitalisering af sundhedsvæsenet"?
Digitalisering af sundhedsvæsenet betyder, at alle sundhedsoplysninger om den enkelte borger bliver skrevet ind i it-systemer, og at systemerne kan udveksle informationer på tværs af sundhedsvæsenet. 

Hvorfor skal sundhedsvæsenet digitaliseres?
Digitaliseringen gør sundhedsvæsenet og behandlingen mere effektiv. Risikoen for fejl bliver mindre, når læger og behandlere har adgang til flere oplysninger og sammenhængen i sundhedsvæsenet gør, at man kan bruge resurserne mere effektivt.
 
Derudover giver digitaliseringen borgeren bedre mulighed for at tage medansvar for sin egen sundhed, idet det bliver lettere at se sine egne oplysninger og at orientere sig om sundhedsvæsenets tilbud.

Kan oplysningerne misbruges?
Det er afgørende at fastholde en høj sikkerhed, så borgernes oplysninger ikke bliver misbrugt. Læger og andre behandlere skal først og fremmest have adgang til de oplysninger, der er relevante i den konkrete situation, og borgeren skal have indflydelse på hvordan oplysningerne bliver håndteret. 

Hvad er Elektronisk Patientjournal - EPJ?
Sygehusenes behandlingsoplysninger om borgeren lagres elektronisk i en EPJ (Elektronisk Patient Journal), som afløser papirjournalerne. EPJ omfatter it-systemer, som bl.a. giver adgang til medicinoplysninger, notater, behandlingsplaner, undersøgelsessvar, planlægning/booking af undersøgelser og støtte til at træffe kliniske beslutninger. 

Ifølge en undersøgelse af EPJ-arbejdet, som Deloitte lavede 2007, findes der ca. 23 EPJ-systemer i Danmark. 

Får Danmark én samlet EPJ?
Danmark er gået væk fra ideen om et fælles it-system, der indføres i hele sundhedsvæsenet på én gang. Men målet er stadig et sundhedsvæsen, hvor professionelle, patienter og borgere har adgang til alle relevante helbredsoplysninger på tværs af geografi og sektorer.
 
Hvor langt er vi i dag?
Regionerne har i dag udviklet deres egne it-systemer, og mange steder er der gode muligheder for elektronisk kommunikation mellem praktiserende læger, hospitaler og andre behandlere. Udfordringen for Digital Sundhed er at bidrage til udvikling af systemerne og at skabe sammenhæng i mellem dem.

Hvorfor er DK bagud i forhold til andre lande?
Danmark er ikke bagud. Vi er tværtimod internationalt anerkendt for at være gode til kommunikationen mellem praktiserende læge og hospitalet. Dermed er det selvfølgelig ikke sagt, at vi ikke kan blive bedre. Det både kan og skal vi. 

Hvad er de ”faglige råd”?
Digital Sundhed har oprettet tre faglige råd:
 - Råd for IT-arkitektur

 - Råd for informationssikkerhed
 - Råd for indholdsmæssig standardisering

Rådene fungerer som ressource for hele sundhedsvæsenet, og bistår alle aktører med viden om arkitekturprodukter, krav og standarder. Rådene kan indstille fælles krav, arkitekturprodukter, standarder m.v. til godkendelse i domænebestyrelsen for sundhedsområdet.
 

Hvem gør hvad if. med digitalisering?
Stat, regioner, kommuner og fællesoffentlige organisationer spiller alle vigtige roller.

 - Staten
Sundhedsstyrelsen har etableret en række centrale sundheds-it løsninger. Blandt andet til indberetning, behandling, videreformidling og præsentation af information. Andre styrelser (fx Lægemiddelstyrelsen, Statens Serum Institut) varetager også udvalgte sundheds-it opgaver inden for deres respektive områder.

 - Regioner
De regionale sundheds-it-systemer kan overordnet opdeles i to grupper:

Epj-systemer, som omfatter it-systemer rettet mod funktionalitetsområderne patientadministration, notat, medicin, booking og rekvisition/svar. Parakliniske systemer, som omfatter kliniske støttesystemer, der bl.a. anvendes i serviceafdelinger som laboratorier, billeddiagnostiske enheder etc.

 - Kommuner
Elektroniske omsorgsjournaler (EOJ) er udbredt i næsten alle landets kommuner.

 - Fællesoffentlige organisationer
De største fællesoffentlige organisationer på sundheds-it-området er Digital Sundhed, sundhed.dk og MedCom. Derudover er der DAK-E, IKAS og NIP, som arbejder med beslægtede opgaver inden for kvalitetsområdet.

Hvad sker der konkret nu?
Nogle af de vigtigste projekter nu er: Det Fælles Medicinkort, Telemedicin, Det Nationale patientindeks og National Infrastruktur.

Se spørgsmål og svar om nogle af projekterne i højre spalte