Søg
Kontakt:
Pia Jespersen

Specialkonsulent

Telefon: 2510 7524
Mail: phj@sdsd.dk


Analyseprojekt om informationssikkerhed

Lovmæssige krav til informationssikkerheden
Både persondataloven og sundhedsloven stiller krav til, hvilke sundhedspersoner, der må få adgang til patientoplysninger – og under hvilke betingelser.

Som en del af den nationale sikkerhedsinfrastruktur skal der derfor laves nogle løsninger, der gør det muligt at overholde lovgivningens krav på en hensigtsmæssig måde, så det ikke vanskeliggør det daglige arbejde i sundhedsvæsenet.


Hvordan efterleves de lovmæssige krav
Digital Sundhed har til opgave at opbygge en national sikkerhedsinfrastruktur, som understøtter effektiv adgang til patientoplysninger for de sundhedspersoner, hvis og når det er relevant og hvis patienten ikke har frabedt sig adgangen.


Selv om lovgivningen stiller krav til dataadgangen, er det ikke altid helt klart, hvordan man teknisk eller organisatorisk skal leve op til kravene. På nogle områder er der behov for at få afklaret og
tolket begreberne, så man kan få en mere ensartet forståelse af, hvordan kravene kan og skal implementeres, inden man kan vurdere, om det er muligt eller hensigtsmæssigt at lave tekniske løsninger.


Fokus på 4 indsatsområder
Analyseprojektet vedr. informationssikkerhed har i første omgang peget på 4 områder, hvor der er behov for at skabe større klarhed: Samtykke, behandlingsrelation, relevans og værdispringsregel er alle elementer i sundhedsloven, hvor der er behov for at uddybe og eksemplificere kravene.


For hvert af disse områder vil der blive udarbejdet et notat, indeholdende uddybende retningslinjer for deres håndtering, forslag til vejledninger til brugere/borgere, input til kravspecifikationer til tekniske løsninger og anbefalinger af, om der bør udarbejdes en fælles national service på området.


Når notaterne foreligger, høres de i Digital Sundheds informationssikkerhedsråd, inden de forelægges bestyrelsen, der skal tage stilling til, om der skal igangsættes udviklingsprojekter på nogle af områderne.


Status
Projektet løber frem til april 2010.