England har taget SNOMED CT i brug på en række områder
I England, hvor SNOMED CT er blevet taget i brug, bliver det blandt andet brugt til beslutningsstøtte ved medicinordinationer, ambulancejournal og til booking af operationer. Det var blandt budskaberne, da Digital Sundhed den 2. december 2009 holdt workshop om anvendelse af SNOMED CT til klinisk dokumentation.
I et andet oplæg blev der fokuseret på, at SNOMED CT vil blive brugt i et stort EU-projekt,
www.epsos.eu, hvor man skal dele patientdata på tværs af landegrænser, hvis en EU-borger bliver syg på ferie i udlandet.
Workshoppen havde ca. 40 deltagere fra regioner, styrelser, leverandører og konsulenthuse.
Sundhedsstyrelsen og Digital Sundhed har siden 2006 jævnligt holdt workshops med fokus på sundhedsfaglige arbejdsgange og terminologi.
Se tidligere workshops her